Priser fra Nordpool og EDS
Fra ca. medio juni 2023 kan du som CUBS kunde indgå aftale om adgang til vores nye Pris-modul. Modulet tilbydes med to forskellige datakilder; Nord Pool og Energinet Data Services (EDS).
Begge løsninger er klar til produktion.
Kontakt CUBS salgsafdeling hvis du ønsker at anvende dette modul.
Integrationsmodul: Pris Data Service Modulet giver mulighed for automatisk indlæsning af spotpriser (DAY-AHEAD) fra enten Nord Pool eller Energinet Data Services (EDS) til brug for CUBS prislister.
Ved brug af Nord Pool som dataleverandør kræves, at der indgås en aftale direkte med Nord Pool om levering af prisdata. CUBS skal have en kopi af kundens aftale med Nord Pool for at måtte give adgang til Nordpool priser. Læs mere her: (https://www.nordpoolgroup.com/en/services/power-market-data-services/electricityretailers/).
Brug af EDS data er gratis. Læs mere her: https://www.energidataservice.dk/Datakatalog_DA.pdf
For begge datakilders vedkommende gælder det at prisdata leveres på de betingelser, med det indhold, og i den kvalitet, som de leveres af den valgte dataleverandør. Løsningen er baseret på standard API’er fra den valgte leverandør, og CUBS yder ingen garantier for tilgængelighed af disse API’er eller tilgængelighed af data. CUBS kan ikke gøres ansvarlig for fejl eller forsinkelser i priserne.
Nordpool vs. EDS
Forskellen på de to er, at Nord Pool giver mulighed for et lidt “rigere” datasæt end EDS, ligesom det må forventes, at der kan være lidt forsinkelse på data fra EDS. EDS data kommer også fra Nord Pool, men de indeholder ikke information om prisen er “Foreløbig” eller “Bekræftet” (se: https://www.nordpoolgroup.com/en/services/power-market-data-services/faq/faq-premium-container/technical3/ )
CUBS har spurgt EDS om det er muligt, at de kunne udvide deres API med information om “Foreløbig” og “Bekræftet”, men det er pt. ikke muligt for dem. Hvis man vil være sikker på, at en pris er “confirmed” skal man vælge Nord Pool som dataleverandør.
CUBS anbefaler, at man sætter sig ind i indhold og betingelser for begge leverandører (datakilder) inden man træffer en beslutning.
Frekvens for hentning af spot priser
CUBS henter automatisk spot priser hvert time fra både Nord Pool og EDS.
CUBS henter morgendagens spot priser, så snart disse er tilgængelige som typisk er klokken 13:00 i hverdage. Weekender samt helligdage kan udskyde tidspunktet for bekræftede (“confirmed”) priser.
Som et sikkerhedsnet, så vil CUBS trække spot priser fra dagen før. Hvis der har været en periode med ikke-bekræftede (“not confirmed”) spot priser, så bliver der trukket spot priser fra den sidst bekræftede (“confirmed”) spot pris.
Prisfunktioner
Pris-modulet indeholder forskellige muligheder for automatisk manipulation af priserne, som del af indlæsningen fra prismodulet og ind til prislisterne. Baseret på vort kendskab til hvilket metoder, der allerede anvendes blandt CUBS afregningsklienter, har vi implementeret følgende 5 metoder til manipulation af de modtagne spot priser, inden priserne gemmes i prislisterne.
- Pris + fast tillæg
- Pris gange konstant
- Pris med prisloft
- Fast betinget fradrag
- Kombi (flex / fast)
Pris funktionen kan defineres individuelt for hver prisliste. Der er ingen begrænsning i, hvor mange prislister, der kan modtage priser fra Pris modulet.
Pris + fast tillæg
Prislistepris = spotpris + konstant
Eksempel:
Der modtages en Nordpool day-ahead spot pris for DK1 for time 09-10 på DKK 1,2165. Du ønsker et fast tillæg på 2 øre for balance, så prisen for den time i prislisten bliver 1,2165 + 0,02 = 1,2365 DKK.
Pris gange konstant
Prislistepris = spotpris × konstant
Eksempel:
Der modtages en Nordpool day-ahead spot pris for DK1 for time 09-10 på DKK 1,2165. Du ønsker et fast tillæg på 3%, så prisen for den time i prislisten bliver 1,2165 × 1,03 = 1,252995 DKK.
Pris med prisloft
Prislistepris = hvis spotpris > prisloft så prisloft, ellers spotpris
Eksempel 1:
Der modtages en Nordpool day-ahead spot pris for DK1 for time 09-10 på DKK 1,2165. Du har defineret et prisloft på 1,2000 kr (prisloft), så prisen for denne time bliver 1,2000 kr., da prisloftet er lavere end spotprisen.
Eksempel 2:
Der modtages en Nordpool day-ahead spot pris for DK1 for time 09-10 på DKK 1,2165. Du har defineret et prisloft på 1,3000 kr (prisloft), så prisen for denne time bliver 1,2165 kr, da spotprisen er mindre end prisloftet.
Fast betinget fradrag
Prislistepris = hvis spotpris > grænse så spotpris – konstant, ellers spotpris
Eksempel 1:
Der modtages en Nordpool day-ahead spot pris for DK1 for time 09-10 på DKK 1,2165. Du har defineret et grænse på 1,2000 kr (grænse) og en rabat (konstant) på kr. 0,25, så prisen for denne time bliver 0,9665 kr, da spotprisen er større end grænsen hvorfor konstanten på 0,25 trækkes fra spotprisen.
Kombi (flex / fast)
Prislistepris = spotpris * procent + konstant
Eksempel 1:
Der modtages en Nordpool day-ahead spot pris for DK1 for time 09-10 på DKK 1,2165. Du har defineret en fast pris værdi (konstant) på kr. 0,75 og en procent af spotprisen på 50%. Det betyder at mellemregningen for den ene time bliver: 1,2165 * 0,5 + 0,75 = 1,35825 som vil være en blanding af spot og fast pris. Det er muligt at oprette flere prisregler for samme prisliste i tilfælde af man ønsker at have forskellige konstanter i forskellige dato perioder.