Support for 15-minutters afregning

Baggrund

I begyndelsen af 2025 annoncerede Nord Pool, at de ville skifte fra Single Day-Ahead Coupling (SDAC) til 15-minutters priser (MTU – Marked Time Units) i hele Skandinavien og Europa. Overgangen er planlagt til den 30. september 2025, og har til formål at forbedre markedseffektiviteten, understøtte integrationen af vedvarende energi og øge net-stabiliteten.

Læs mere om overgangen hos Nord Pool og hos Energinet

Energinet Data Services (EDS) har forberedt sig på at understøtte overgangen til 15-minutters priser. Skiftet er planlagt til den 30. september 2025, med den første leveringsdag den 1. oktober 2025.

Det forventes, at begge leverandører (Nord Pool og Energinet Data Services) vil levere 60-minutters priser som et supplement til de standardiserede 15-minutters priser fra den 1. oktober 2025.

Fra den 1. oktober 2025 understøtter CUBS 15-minutters priser fra både Nord Pool og EDS. Vi ikke bekendt med aktuelle planer for, hvornår de øvrige afregningsrelaterede elementer vil blive 15-minutters baserede, men vi forventer, at det først vil ske efter den fulde introduktion af Datahub v3.0.

Denne artikel beskriver løsningen vi forventer, at den bliver, der kan komme ændringer i forhold til den endelige løsning.

Hvordan vil CUBS understøtte 15-minutters forbrugsintervaller?

CUBS modtager elforbruget for de enkelte målepunkter i den opløsning som Datahub leverer det i. Dette styres udelukkende af netselskaberne og Datahub. CUBS modtager allerede i dag forbrug i 15-minutters intervaller for visse målepunkter, og det forventes, at CUBS vil modtage dette for alle målepunkter i fremtiden.

Pris Data Service i CUBS

CUBS’ pristjeneste “Pricer” vil understøtte nuværende kilder fra Nord Pool og EDS, som skifter til 15-minutters priser fra den 1. oktober 2025. Support for de nye ”60-minuters pris”-endpoints fra både Nord Pool og EDS vil blive tilføjet til ”Pricer”, som forsat vil tillade CUBS’ kunder muligheden for at indlæse 60-minutters priser i CUBS prislister.

Vigtig bemærkning: CUBS-Kunder er altid ansvarlige for at kontrollere egne prislister/priser før fakturering.

Prislister

Prislister vil fungere som i dag, men CUBS vil tilføje understøttelse af 96 priser ud over de 24, der er tilladt i dag.

Det nuværende API-endpoint

post /api/price-lists/v1/{reference-code}/prices

forventes at blive erstattet af et eller flere nye endpoints, der vil understøtte begge prisopløsninger.


Hvornår vil CUBS bruge 15-minutters priser i faktureringsberegninger?

CUBS håndterer i øjeblikket fakturering, hvor forbrug enten kan være 60-minutters eller 15-minutters.

Hvis både forbrug og priser er i 15-minutters opløsning, vil CUBS benytte disse priser til 15-minuters afregning. Hvis enten forbrug eller priser er i 60-minuters opløsning, vil 60-minuters fakturering benyttes i stedet. CUBS vil da beregne et fladt gennemsnit af de fire intervaller (4 x 15 minutter) og anvende det i beregningen.

Oversigt over faktureringsberegning baseret på forskellige forbrugs- og prislisteopløsninger

Prisliste i PT1HPrisliste i PT15M
Forbrug i PT1HPT1HPT1H
Forbrug i PT15MPT1HPT15

PT1H: ISO 8601 standard for en periode på 1 time
PT15M: ISO 8601 standard for en periode på 15 minutter

Ændring af leverancer til 15-minutters fakturering

Prislister i CUBS er forbundet med en leverance ved at være en del af en produktpakke på leverancen. For at skifte prisliste til en med 15-minutters priser skal man derfor skifte produktpakken. Først sættes en slutdato på den gamle produktpakke, derefter lægges den nye produktpakke på med startdato for skiftet.

CUBS understøtter følgende metoder til at skifte en produktpakke:

  • Manuelt pr. leverance ved brug af CUBS brugergrænseflade
  • API-kald til

    post /api/{deliveryType}/v1/{deliveryExternalId}/replace-product-timeline

  • Med hjælp fra CUBS support (mod betaling)

Data warehouse

Nuværende synkronisering af prislister og priser vil blive opdateret for at understøtte 15-minutters priser. Der forventes ingen større ændringer i den overordnede struktur, men nogle felter kan ændre type for at rumme de flere prisdata.

Fandt du hvad du søgte?

Vi bestræber os på at denne side kan besvare de fleste spørgsmål du måtte have om CUBS. Hvis du alligevel mangler noget, så er du velkommen til at kontakte vores support.

Mangler du noget indhold, som var i den gamle wiki? Klik her for gammel wiki

Kontakt support