BS Total

Betalingsservice Total

Ved brug af Betalingsservice Total-løsningen vil der i CUBS, under Betaling > Betalingsservice vises menupunktet ‘Total styring’. Her vises et overblik over de opkrævninger, som ligger i kø til næste BS fil. Opkrævningerne er grupperet efter opkrævningsdato og for hver dato vises antal opkrævninger og total beløb. Desuden vises næste deadline for at sende opkrævningsfiler og deadline for ekstra advisering.

Anmærkning til opkrævninger

Hver opkrævningdato har sin egen række med antal opkrævninger. Hvis der er en rød anmærknings-etikette ud for en opkrævningsdato, betyder det, at opkrævninger tilknyttet til denne ikke er blevet – eller ikke vil blive – sendt til opkrævning; for eksempel på grund af fejl i opkrævningsdato. I tagget vil der stå et tal der refererer til hvor mange opkrævninger det gælder, ud fra det totale antal opkrævninger for denne opkrævningsdato.

image

Afventende Betalingsservice opkrævninger

FlexCSV rapporten ‘Afventende Betalingsservice opkrævninger‘ er lavet med det formål at kunne tjekke alle afventende BS-opkrævninger. Rapporten returnerer en liste over afventende Betalingsservice opkrævninger og kan bruges til at identificere de ugyldige Betalingsservice opkrævninger.

Rapporten kan hentes ved at trykke på ‘Download’ ud for afventende betalingsservice opkrævninger. Når rapporten hentes via ‘Download’ findes den i ‘Eksportkørsler’ under menupunktet ‘Data’, ligesom hvis den hentes fra FlexCSV, hvor rapporten også ligger.

image

Hvis der er en anmærkning ud for en betalingsopkrævningdato i Total styring, så kan rapporten bruges til at se, hvilke opkrævninger det vedrører. For at finde de opkrævninger, kan kolonnen ‘bs payment collect date’, i rapporten, sammenlignes med opkrævningsdatoen med anmærkningen.

For eksempel i forhold til ovenstående eksempel, hvor der ligger en opkrævning med dato d.01-08-2023 og en opkrævning med dato d.01-07-2023 samt med en anmærkning. Der vil rapporten returnere to opkrævninger, og i ‘bs payment collect date’ kolonnen vil opkrævningen med anmærkningen, findes med datoen 2023-07-01.

Hvis der er ugyldige opkrævninger i rapporten, er der i øjeblikket to muligheder.

  • Slet BS opkrævninger fra posteringsoversigt menuen på fakturaen og opkræv med en gyldig opkrævningsdato. Her vil forfaldsdatoen ikke blive rettet på fakturaen

  • Tilbagefør fakturaen og genskab med en gyldig opkrævningsdato. Her vil forfaldsdatoen blive rettet på fakturaen.

Generering og afsendelse af BS-filer

FIK-betalinger afsendes dagligt kl. 17:00, men ved behov for manuel afsendelse af yderligere betalinger kan du trykke på knappen ‘START FIK AFSENDELSE’.

For at begynde at generere og sende BS betalinger, tryk på knappen ‘START BS AFSENDELSE’.

Processen med at oprette og sende filerne foregår samtidigt.

Efter kort tid vil det være muligt at se bs opkrævningen dukke op på Betalingsservice leverancer-siden.

Der er i øjeblikket maksimalt 100 opkrævninger pr. fil, og hver fil har en unik identifikation. Denne identifikator bruges til at bekræfte kvitteringen, når den modtages.

image

Afsendte opkrævningsfiler

I menufeltet ‘Opkrævnings historik’ under Betalingsservice, kan afsendte opkrævningsfiler ses. Her kan i feltet ‘Dato*, vælges hvilke periode man ønsker at se fil-information for.

image

Kvitteringer

Kvitteringer bliver hentet hver 1 time (på timen), og vil automatisk blive behandlet. De kan findes under mappen Betalingsservice > filer og vil fremgå af mappen “in-processed”.

Hvert batch af opkrævninger der sendes vil resultere i flere kvitteringsfiler, og det er vigtigt, at alle bliver accepteret. Identifikationen for hver batch kan findes i kvitteringerne.

Kvitteringsfilerne starter med “V” og slutter på “.BS1” – for nogle få klienter dog BS2 eller BS3. Filerne er normalt 1462 bytes store. F.eks.

Det er blevet observeret, at modtagelsen af kvitteringerne nogle gange kan være forsinket/langsomt på grund af, hvordan processen håndteres hos NETS. Forsinkelsen kan ofte være op til 12 timer.

image

Denne proces tager et par sekunder og kvitteringer fra NETS kan tage alt fra 1 minut til 1 time. Du kan finde kvitteringerne under “Betalingsservice > Filer > In Processed”.

Fandt du hvad du søgte?

Vi bestræber os på at denne side kan besvare de fleste spørgsmål du måtte have om CUBS. Hvis du alligevel mangler noget, så er du velkommen til at kontakte vores support.

Mangler du noget indhold, som var i den gamle wiki? Klik her for gammel wiki

Kontakt support