Opkrævningsgebyrer

Det er muligt at opkræve kunden et gebyr afhængig af, hvilken opkrævningsmetode der er valgt på kundens aftale, og om kunden er privatkunde eller virksomhedskunde.

Start med at skabe et overblik over, hvilke gebyrer der skal knyttes til hvilke opkrævningsmetoder for hvilke kunder. Vi anbefaler desuden, at du sikrer, at gebyrerne er i overensstemmelse med jeres forretningsbetingelser, og at de i øvrigt er kommunikeret til kunderne.

Prislister og produkter

Før du sætter opkrævningsgebyrer op, så skal du oprette prislister og produkter.

Prislisterne skal oprettes med Enhed = “Stk.” og Opløsning = “P1M”.

Obs! det er vigtigt, at prislisten og produktet har en unik referencekode

Obs! Hvis du redigerer en eksisterende prislisteenhed, er det vigtigt at vide, at du muligvis skal genvælge den på siden med indstillinger for opkrævningsgebyrer

image

Gebyrerne skal oprettes som produkter. Vær i den forbindelse opmærksom på momsreglerne omkring gebyrer, der som udgangspunkt ikke skal pålægges moms. Det er jeres eget ansvar at sikre korrekt momsbehandling, så spørg din revisor, hvis du er i tvivl.

Opsætning af opkrævningsgebyrer

Opsætningen findes under Administrator > Indstillinger > Opkrævning > Gebyrer. Bemærk, at du kun kan tilgå dette menupunkt, hvis du har de nødvendige rettigheder.

Generelle indstillinger for opkrævningsgebyrer

For at kunne bruge opkrævningsgebyrer, skal du starte med at sætte “Opkrævningsgebyr aktiveret” til aktiveret (klik på knappen, så den bliver blå).

Du kan vælge, at kunden ikke skal betale opkrævningsgebyr på den første faktura ved at aktivere “Intet opkrævningsgebyr på første faktura for den samme aftale”. Dette giver mening, når kunden inden første faktura ikke har haft mulighed for at vælge opkrævningsmetode.

For de enkelte opkrævningsmetoder

For at aktivere opkrævningsgebyr på de enkelte opkrævningsmetoder, gør følgende:

  1. Aktiver enten Privat eller Virksomhed
  2. Vælg produkt
  3. Vælg prisliste
  4. Gem

Fallback

Fallback-reglen kommer i spil, hvis den er aktiveret, og hvis en given opkrævning ikke bliver pålagt et gebyr fra en af de andre regler. Nedenfor finder du nogle eksempler, der illustrerer, hvordan fallback fungerer ud fra opsætning der er lavet på billedet:

  1. En privatkunde med opkrævningsmetode “Betalingsservice (automatisk)” bliver ikke opkrævet et gebyr, da der hverken er en aktiv regel for “Privat” og “Betalingsservice” eller en fallback-regel for “Privat”.
  2. En virksomhed med opkrævningsmetode “Betalingsservice (automatisk)” vil blive opkrævet et gebyr, da selvom der ikke findes en aktiv regel for “Virksomhed” og “Betalingsservice”, så fanges opkrævningen af fallback-reglen for “Virksomhed”.
  3. En privatkunde med opkrævningsmetode “Betalingsservice (indbetalingskort)” vil blive opkrævet et gebyr, da der er en aktiv regel for privatkunder på “Betalingsservice (indbetalingskort)”.
image



Opkrævningsgebyr på 0,- kr

Hvis I vælger at have aktive fallback-gebyrregler, men samtidig ønsker, at nogle opkrævningsgebyrer skal være gratis, så kan dette gøres ved at oprette et betalingsgebyr på 0,- kr for den opkrævningsmetode, I ønsker skal være gratis. Bemærk: Dette gebyr vil fremgå af kundens faktura.

Mulig for at undtage enkelte aftaler

Alle aftaler vil som udgangspunkt blive tjekket for, om der skal pålægges et gebyr. Hvis enkelte aftaler skal undtages fra opkrævningsgebyrer, er det muligt at markere dette på aftalen ved at sætte “Udelad opkrævningsgebyr på faktura” til “Ja” (den vil som standard være sat til “Nej” på alle aftaler).

image

Fandt du hvad du søgte?

Vi bestræber os på at denne side kan besvare de fleste spørgsmål du måtte have om CUBS. Hvis du alligevel mangler noget, så er du velkommen til at kontakte vores support.

Mangler du noget indhold, som var i den gamle wiki? Klik her for gammel wiki

Kontakt support