Masse behandlinger på leverance niveau
Når du foretager en massebehandling på leveranceniveau, skal du – udover Handling (gennemgås nedenfor) – vælge hvilken leverancetype, handlingen skal foretages på (fx el eller abonnement v2).
Bemærk:
Du skal bruge leverancens ”external_id” (eller ”external_identifier”). Det finder du på leverancebilledet for de enkelte leverancer eller via FlexCSV ”Leverance stamdata”. Grunden til, at du skal bruge ”external_id” er, at fx en elleverance kan tilhøre flere forskellige kunder på forskellige tidspunkter i jeres CUBS-system, og hver relation vil have sit eget unikke ’external_id’.
Når du har valgt hvilken handling, der skal foretages, danner du en CSV-fil (kommasepareret, ikke semikolonsepareret), der indeholder external_id på de leverancer, der skal opdateres.

Filen trækker du til ”vælg fil”-feltet og trykker ”OPDATER”.

Når opdateringen er færdig, kan du se det i tidslinjen til højre i billedet. Hvis du får en fejl eller der ikke sker noget, så kontroller om din upload fil ser korrekt ud.
Mulige opdateringer på leveranceniveau
Tilføj faktureringsstop
Sætter faktureringsstop på leverancen. Hvis du vælger at tilføje en kommentar, vil denne kommentar fremgå på kundens tidslinje og i FlexCSV ”Leverancer med faktureringsstop”. Bemærk, at den sammen kommentar vil fremgå på alle de leverancer der opdateres.
Fjern faktureringsstop
Fjerner faktureringsstop på leverancen. Hvis du vælger at tilføje en kommentar, vil kommentaren fremgå på kundens tidslinje. Og ligesom ved ”tilføj” vil det være sammen kommentar på alle.
Opdatér forventet forbrug (kun muligt på elleverancer)
Opdaterer det forventede for brug på de valgte leverancer.
Bemærk, at upload-filen her skal indeholde både external_id og det forventede årsforbrug. Vær ekstra opmærksom på, at CSV-filen skal være kommasepareret:

Bemærk, at en eventuel fejlmelding ikke kan afkode alle fejltyper, så hvis dit upload ikke går som forventet, så tjek din CSV-fil og prøv igen.
Tags
Kan tilføje eller fjerne tags fra leverancer - afhængig af, hvad du vælger i ”radioknappen”. Det (eller de) tags du angiver under ”Tags” vil blive fjernet eller tilføjet til de leverancer du uploader.
Vær opmærksom på, at du skal trykke ”tab”, når du har angivet et tag => så bliver tagget blåt, og kan tilføjes/fjernes. Bemærk også, at CUBS har en øvre grænse på 255 karakterer for, hvor mange tags, der kan tilføjes til en entitet. Hvis du mener at have brug for flere tags/karakterer, så kontakt os, og lad os tage en snak om, hvorfor behovet for tags opstår.
