Opret eller afbryd inkasso forløb i CUBS
Herunder vil forløbet med at sende en kunde til inkasso hos inddrivelsesplatformen Debbie, samt afbryde et inkassoforløb via CUBS blive beskrevet.
Start inkasso
For at kunne sende en kunde til inkasso hos Debbie, skal kunden have registeret et telefonnummer og en email. Derudover kan kundens saldo / balance ikke være 0 eller kunden har penge til gode.
I CUBS sender du en kunde til inkasso hos Debbie ved at trykke på de tre prikker i højre hjørne under ‘Kundeinformation’, og derefter vælge ‘Send til inkasso’ i dropdown-menuen. Herefter skal man bekræfte at man ønsker at sende kunden til inkasso.
Når kunden er blevet sendt til inkasso, vil du se en ny log besked på tidslinjen med en bekræftelse – “Kunde sendt til inkasso“. Kunden vil blive markeret med et rødt tag med teksten ‘send til inkasso’.

Når en kunde sendes til inkasso via CUBS, oprettes der en sag hos Debbie med kundens informationer og alle fakturaer som ikke er udlignet, sendes med. Posteringer på faktureringskøen bliver ikke sendt med.
Nedestående informationer sendes med i en sag til Debbie, når et inkassoforløb oprettes:
Debitorens kundeinformation (navn, adresse, CPR-nummer / CVR-nummer) Debitorens kontakt detaljer (telefonnummer og email) Data på fakturaer, der ikke er udlignet (faktura nr., beløb, fakturadato, forfaldsdato) PDF for ikke udlignede fakturaer Hvis der laves et salg på en kunde, der er sendt til inkasso, vil salget også være markedet med ‘Sendt til inkasso’.
Afbryd inkasso forløb
For at afbryde inkasso forløbet i CUBS, skal man trykke på de tre prikker under kundens ‘Kundeinformation’, og herefter i dropdown-menuen vælge “Afbryd inkasso forløb”.
Herefter vil en ny log på kundens tidslinje blive tilføjet med beskeden “Inkasso processer annulleret” og markeringen af “Send til inkasso” vil blive fjernet.
Når et inkasso forløb bliver afbrudt, vil der blive sendt en meddelse til inkassofirmaet.