Planlagt forældelse af API punkter
CUBS sørger som udgangspunkt for at der stilles en ny mulighed til rådighed, når et API punkt forældes. Der vil ofte være tale om nye upgaver med stort set ens funktionalitet, men der kan være ændret eller fjernet funktionalitet.
I sjældne tilfælde vil et API være taget helt ned eller erstattet af funktionalitet som fungerer grundlæggende anderledes.
Process for forældelse af API punkter
CUBS API’er udvikles løbende for at sikre bedst mulig funktionalitet og sikkerhed. Som del af denne udvikling kan ældre API-endepunkter blive markeret som forældet og til sidst fjernet.
Jævnfør gældende serviceaftaler betyder det at:
- API punkter kan ændres med 2 ugers varsel, hvis der tilbydes et alternativt som i al væsentlighed kan dække samme forretningsmæssige behov
- API punkter kan fjernes med 3 måneders varsel, hvis funktionaliteten kun bruges meget lidt eller af meget få kunder
Dog således at:
- Dokumentation fjernes tidligst 1 måned efter at forældelsen af API punktet er annonceret
- API punktet fjernes tidligst 3 måneder efter at en forældelse/udfasning er annonceret
Alle planlagte API-forældelser annonceres via release notes, og der vil så vidt muligt altid være angivet en erstatning eller migrationsvej til nye API’er. Information om migreringsvej findes på de API punkter som er markeret som forældet.
Kontakt CUBS support, hvis dokumentationen slettes inden at du har fået noteret din migreringsvej.