Bogføringsfil fra CUBS
CUBS genererer en stor mængde transaktioner relateret til bl.a. fakturering, debitorhåndtering og betalinger. På baggrund af alle disse transaktioner danner CUBS en daglig bogføringsfil, der indeholder en sum per finanskonto per dag. Bogføringsfilerne skal løbende indlæses i jeres økonomisystem.
Vigtigt
Når vi sætter jeres løsning op, opretter vi relevante finanskonti i CUBS. I kan altid tilføje nye konti til CUBS, dog skal I være opmærksom på følgende:
- De konti, der registreres i CUBS, SKAL findes i jeres økonomisystem
- Det SKAL være muligt at bogføre direkte på de anvendte konti (specielt relevant for debitorsamlekonto og momskonto)
Hvilke konti skal i oprette i CUBS?
CUBS genererer finansposteringer via enten “Finans systemkonti” (fx moms eller debitorsamle konto) eller via konti, der er knyttet til et produkt (omsætning).

- Nedenstående er det minimale antal konti, der skal være oprettet i CUBS. I kan altid tilføje flere konti til fx omsætning.
- “Kontotype” er der, hvor kontoen typisk vil optræde i jeres økonomisystem. CUBS skelner ikke mellem forskellige typer af konti, og I behøver ikke oplyse CUBS om, hvor I placerer konti.
- “Elmarkeds-specifikke konti” er konti til de priselementer, der kommer fra elnetselskaber og Energinet via Datahub, og som I vil modtage en afregning på efterfølgende.
Lav en produktmatrice
En produktmatrice hjælper dig med at bevare overblikket over de byggeklodser (entiteter), der indgår i dine produktpakker. Nedenfor ser du et eksempel på, hvordan en simpel produktmatrice kan se ud.